Indledning
Denne rapport indeholder
- Data om ungdomskriminaliteten i Ringsted Kommune i 2011 sammenlignet med data fra de 2 foregående år og en vurdering af hovedtendenserne.
- Status på det kriminalitetsforebyggende arbejde og indsatsområderne, som er vedtaget i Lokalrådet.
Det skal indledningsvist præciseres, at tallene i rapportens statistikker viser antallet af sigtede unge. Dvs. kun tal for den ungdomskriminalitet, hvor der rent faktisk er lavet en sigtelse på en ung under 18 år. Statistikken er altså ikke et billede på, hvor meget ungdomskriminalitet der har været, men på den ungdomskriminalitet, hvor der er rejst sigtelse. For unge under den kriminelle lavalder er der tale om, at de har erkendt lovovertrædelsen.
Der er en lang række unge, der i årets løb har været gennem SSP-systemet, uden at de optræder i statistikken. Det kan fx være unge med bekymrende adfærd eller unge, der er afhørt omkring en sag, hvor der ikke er beviser nok til at rejse en sigtelse.
Hovedtendenser
· Antallet af sigtelser er faldet med 7,5 % fra 2010 til 2011
· 48 unge under 18 år, svarende til 1,35 % af de unge, har været sigtet i 2011
· Samlet set er der sket et fald på 20 % i antallet af sigtede unge fra 2010 til 2011
· Drenge udgør ca. 80 % af de sigtede
· 14,5 % af de sigtede har anden etnisk baggrund end dansk (7 drenge)
· Antallet af sigtelser for vold er faldet
· Der er ingen voldssager mod piger
· Antallet af sigtelser for bedrageri er steget
· De fleste lovovertrædere har kun én forseelse
· Pigernes lovovertrædelse er overvejende butikstyverier
· Drengenes lovovertrædelser er mest tyveri (12 sager), vold (8 sager) og orden (8 sager)
· 31 unge af de sigtede har kun en sigtelse
· 17 unge står for de resterende 55 sigtelser, heraf har én ung 9 sigtelser
Ungdomskriminaliteten i tal
Sigtede 10-17 årige i Ringsted kommune (alle)
10-17 årige
| 2009
| 2010
| 2011
|
Population
| 3501
| 3512
| 3549
|
Antal sigtede
| 65
| 60
| 48
|
Sigtede i procent
| 1,86 %
| 1,70 %
| 1,35 %
|
Antal sigtelser i alt
| 107
| 93
| 86
|
Antal sigtelser drenge
| 83
| 75
| 74
|
Antal sigtelser piger
| 24
| 18
| 12
|
17 unge har mere end én sigtelse. 31 unge har kun en enkelt sigtelse. Antallet af sigtelser er faldet med 7,5 % fra 2010 til 201114,5 % af de sigtede har anden etnisk baggrund end dansk (7 drenge)
Sigtede unge over den kriminelle lavalder 14–17 år
*Den kriminelle lavalder blev ved lov ændret til 14 år pr. 1. juli 2010.
(14)15-17 årige
| 2009 (15-17)
| 2010 (15-17)
| 2011 (14-17 år)
|
Population
| 1290
| 1349
| 1798
|
Antal sigtede
| 43
| 44
| 44
|
Sigtede i procent
| 3,33 %
| 3,33 %
| 2,45 %
|
Antal sigtelser i alt
| 77
| 73
| 82
|
Antal sigtelser drenge
| 63
| 63
| 70
|
Antal sigtelser piger
| 14
| 10
| 12
|
Sigtelsernes art for de 14–17 årige
| 2009
| 2010
| 2011
|
Vold
| 29
| 14
| 8
|
Tyveri
| 7
| 16
| 13
|
Butikstyveri
| 4
| 6
| 7
|
Indbrud
| 7
| 6
| 4
|
Røveri
| 3
| 5
| 3
|
Hærværk
| 2
| 4
| 1
|
Brugstyveri
| 5
| 3
| 5
|
Euforiserende stoffer
| 5
| 1
| 5
|
Orden
|
| 2
| 8
|
Nægter at opgive navn
| 3
|
|
|
Hæleri
| 1
|
| 1
|
Våben
| 2
| 5
| 6
|
Bedrageri
|
|
| 7
|
Falsk anmeldelse
|
|
| 2
|
Samleje med barn under 15 år
|
|
| 2
|
Trusler
|
|
| 5
|
Voldtægt
|
|
| 1
|
Andet
|
|
| 4
|
Sigtede unge under den kriminelle lavalder (10–13 år)
10-(13)14 årige
| 2009 (10–14år)
| 2010 (10-14 år)
| 2011 (10-13 år)
|
Population
| 2211
| 2163
| 1751
|
Antal sigtede
| 22
| 16
| 4
|
Sigtede i procent
| 0,99 %
| 0,73 %
| 0,23 %
|
Antal sigtelser i alt
| 30
| 20
| 4
|
Antal sigtelser drenge
| 20
| 12
| 4
|
Antal sigtelser piger
| 10
| 8
| 0
|
Sigtelsernes art for de 10-13 årige
| 2009
| 2010
| 2011
|
Vidnetrusler
| 2
|
|
|
Vold
| 3
| 1
|
|
Tyveri
| 3
| 2
| 1
|
Butikstyveri
| 12
| 10
| 1
|
Røveriforsøg
|
| 1
|
|
Røveri mod mindreårig/mobil
| 3
|
|
|
Hærværk
| 3
| 4
| 1
|
Brugstyveri
| 2
|
|
|
Falsk anklage
| 0
|
|
|
Våben
| 1
| 1
|
|
Orden
| 1
| 1
|
|
Samleje med barn under 15 år
|
|
| 1
|
Kønsfordeling på alle sigtede unge (10–17 år)
Sigtelser
| 2009
| 2010
| 2011
|
I alt
| 107
| 93
| 86
|
Sigtede piger
| 18
| 12
| 10
|
Sigtelser mod piger
| 24
| 18
| 12
|
Sigtede drenge
| 47
| 48
| 38
|
Sigtelser mod drenge
| 83
| 75
| 74
|
Antal sigtelser pr. ung i 2011
Antal sigtelser
| Antal unge
|
1
| 31
|
2
| 10
|
3
| 2
|
4
| 2
|
6
| 2
|
9
| 1
|
Status på unge der begik kriminalitet i 2010 Har de nogen nye sigtelser i 2011?
Alder på afhøringstidspunkt
| Sigtelser
| Antal sigtede
|
10-13 årige
| Ingen nye sigtelser
| 16
|
| 1 ny sigtelse
| 0
|
| 2 nye sigtelser
| 0
|
| 3 nye sigtelser
| 0
|
| Flere nye sigtelser
| 0
|
| Nye sigtelser i alt
| 0
|
Alder på afhøringstidspunkt
| Sigtelser
| Antal sigtede
|
14-17 årige
| Ingen nye sigtelser
| 37
|
| 1 ny sigtelse
| 3
|
| 2 nye sigtelser
| 1
|
| 3 nye sigtelser
| 0
|
| Flere nye sigtelser
| 3
|
| Nye sigtelser i alt
| 7
|
10–17 år
| Ingen nye sigtelser i alt
| 53
|
| Nye sigtelser i alt
| 7
|
Der er 1 pige blandt gengangerne
Geografisk fordeling af de sigtedes bopæl optalt med antallet af sigtelser i Ringsted kommune
Skoledistrikter
| I alt 2009
| I alt 2010
| I alt 2011
|
Sdr. Park
| 27
| 34
| 21
|
Dagmar
| 29
| 13
| 12
|
Valdemar
| 46
| 22
| 34
|
Benløse/Vigersted
| 15
| 27
| 16
|
Ungdomskriminalitet på landsplan
Der er ikke muligt at få tal fra sammenlignelige kommuner. Tallene i denne rapport kan dog sammenlignes med udviklingen på landsplan, der viser et fald i andelen af børn og unge, der har begået kriminalitet i såvel den selvrapporterede som den registrerede kriminalitet i perioden fra 1999–2010. Den positive udvikling med faldende kriminalitet blandt børn og unge er således landsdækkende
Status på det kriminalitetsforebyggende arbejde
SSP-konsulenterne arbejder forebyggende med børn, unge og deres familier. Førstegangskriminelle tilbydes en samtale med forældre og SSP-konsulenten. Ved gentagen kriminalitet aftales i samarbejde med kommunens øvrige aktører, hvilken indsats der skal iværksættes for den unge.
Indsatsområder
I det følgende er foreslået mål og indsatser for SSP-arbejdet, som tager udgangspunkt i dels de indsatsområder og handleplaner som Kredsrådet i Midt- og Vestsjællands politi og Lokalrådet i Ringsted har besluttet, der skal arbejdes efter, dels målsætningerne fra den kommunale handleplan for nedsættelse af ungdomskriminalitet og sidst men ikke mindst værdierne i Børne- og Ungepolitikken.
Derudover er der udarbejdet et Ydelseskatalog for SSP-konsulenternes arbejde, som skal ses som et supplement til indsatsområderne.
Målsætning
Den overordnede målsætning for SSP-arbejdet er at sikre børn og unges trivsel ud fra den overbevisning, at børn og unge, der er i god trivsel, hverken bliver kriminelle eller misbrugere.
Arbejdet tager endvidere udgangspunkt i ønsket om at skabe tryghed for byens borgere ud fra den overbevisning, at jo mindre kriminalitet der er, jo tryggere er borgerne.
Ungdomskriminalitet
Målet er besluttet i Ringsted kommunes handleplan for nedsættelse af ungdomskriminalitet.
Mål
Antallet af unge, der sigtes for en lovovertrædelse, skal mindskes med 3 % pr. år.
Indsatser
SSP-konsulenterne opdeler indsatsen i tre overordnede niveauer:
- Den generelle forebyggende indsats, ca. 60 %, er en bred indsats over for alle børn og unge. Selvom målgruppen ikke har vist tegn på bekymrende adfærd med hensyn til kriminalitet og/eller misbrug, er den generelle indsats vigtig.
- Den specifikke indsats, ca. 25 %, som hjælper børn og unge, der er i fare for at komme i berøring med kriminalitet og/eller misbrug. Den specifikke indsats sættes ind over for grupper af børn og unge, som har været på kant med loven, eller som eksperimenterer med kriminalitet og/eller misbrug.
- Den individorienterede indsats, ca. 15 %, der er rettet mod den enkelte unge, som har udviklet et kriminelt mønster og/eller et misbrugsmønster. Indsatsen er individuel og skal forebygge, at den unge fortsætter et kriminelt mønster og/eller et misbrugsmønster.
Ydelserne er:
- Undervisningstilbud til kommunens skoler – til elever og forældre
- Opsøgende arbejde, herunder opsøgende arbejde på gadeplan både til daglig og i forbindelse med særlige begivenheder
- Individuel rådgivning, rådgivning til skoler, institutioner, forældre mv.
SSP-konsulenterne vejleder og rådgiver lærere og forældre, når der er bekymring om mistrivsel eller misbrug. SSP gennemfører samtaleforløb med unge, der har bekymrende adfærd
- Indsatser/kampagner, fx indsats omkring skolefravær, som beskrevet i skolernes retningslinier om skolefravær.
Hvordan evalueres?
- Årlig kriminalstatistik fra politiet
- Der måles på antal og art af sigtelse for unge under 18 år
- Resultaterne analyseres i forhold til nuværende og fremtidige indsatser.
Tidsplan
Der evalueres en gang om året i januar måned i forbindelse med SSP-årsrapporten.
Flertalsmisforståelser
Mål
- at sikre, at borgerne i Ringsted - unge såvel som forældre og andre i berøring med de unge – ikke handler uhensigtsmæssigt for at leve op til urealistiske og forkerte opfattelser af andre menneskers normer og vaner.
Bearbejdningen af flertalsmisforståelserne indtænkes bredt i SSP’s arbejde, således at borgernes billede af hinanden gøres mere realistisk gennem viden om og kendskab til hinanden og de faktiske omstændigheder.
Problemet ved flertalsmisforståelser er, at de kan være med til at styre folks handlinger i uhensigtsmæssig retninger for at leve op til forventninger og normer, som man tror, er fremherskende. Forestillingen om ”At alle andre gør det” kan således føre til at den unge og dennes forældre ændrer deres handlinger og skubber sine egne grænser for at følge med. En sådan misforståelse kan bl.a. føre til at unge kommer til at ryge eller drikke mere, end de reelt har lyst til, eller at forældre accepterer handlinger og normer, som de egentlig er imod.
Metoden er undersøgt via ’Ringsted projektet’ og i mange andre kommuner, så der er evidens for at det virker.
Indsatser
- Undervisning i flertalsmisforståelser i alle 6. klasser samt opfølgende forældremøder
- Inddragelse af flertalsmisforståelse i al anden undervisning fx forældrenetværk og ’vi er alle på nettet’
Benytte ’klikkersystem’ der er et trådløst interaktivt system, som hurtigt tydeliggør hvad en forsamling tror om et emne og viser, hvor meget en gruppe kan tage fejl i forhold til fakta om risikoadfærd - Udbrede holdning om og tendensen til, at det ikke er sejt at drikke ved at holde fast i arrangementer uden alkohol og derved udsætte alkoholdebutalderen
- Bruge pressen til at fortælle de gode historier.
Hvordan evalueres?
Det skal beskrives årligt, hvordan metoden anvendes.
Tidsplan
Der evalueres en gang om året i januar måned i forbindelse med SSP-årsrapporten.
Konfliktmæglerkorps
Målet er besluttet i Ringsted kommunes handleplan for nedsættelse af ungdomskriminalitet.
Mål
At udbrede kendskabet til konfliktmægling og dermed øge antallet af konfliktmæglinger, hvor en af parterne er barn eller ung i Ringsted kommune.
Indsatser
SSP-konsulenterne laver konfliktmægling eller henviser til en af kommunens øvrige konfliktmæglere, når de bliver bekendt med en konflikt
Mægling er en metode til løsning af konflikter som bruges, når to eller flere parter ikke kan nå til enighed eller har svært ved at tale sammen. Konfliktmæglerne er upartiske, og deres rolle er at lede deltagerne gennem en dialog til forhandling og holdbare aftaler
Det er vigtigt at udbrede kendskabet om muligheden for konfliktmægling, særligt til lærerne på skolerne, således at metoden bringes i anvendelse.
Hvordan evalueres?
Det registreres hver gang der mægles.
Det laves opfølgning på enkelte af mæglingerne for at høre, hvordan det er gået.
Tidsplan
Der evalueres en gang om året i januar måned i forbindelse med SSP-årsrapporten.
Forældreinvolvering
Målet er besluttet i Kredsrådet og Lokalrådet
Mål
- at styrke og understøtte samarbejdet mellem forældre og myndigheder eller andre, der har med børn og unges opvækst at gøre, herunder sikre at forældrene klædes på til i større grad at støtte børn og unges positive udvikling.
Indsatser
Information, dialog og inddragelse af forældre i flere sammenhænge for at understrege vigtigheden af interesserede og engagerede forældre.
SSP-konsulenterne har flg. tilbud på skolerne som involverer forældrene:
- Inspiration og vejledning til klasselærere i de små klasser, men opfordring til at danne forældrenetværk
- ”Vi er alle på nettet” – undervisning for alle 5. klasseelever om god adfærd på internettet. Informationsfolder med hjem til forældrene
- ”Hvad vi tror om andre” – undervisning og forældremøde i 6. klasserne om flertalsmisforståelse, som skal vise forældrene, at det, de tror om andre, langt fra er det rigtige, og at det får dem til at gøre noget, de ikke har lyst til, som fx at give deres barn lov til at drikke alkohol og komme sent hjem
- Dialogmøder i 8. klasse om forældreansvar og teenageproblematikker, herunder udsættelse af alkoholdebut.
Derudover afholdes bekymrings- og vejledningssamtaler og hjemmebesøg med forældre til unge, som har en bekymrende adfærd.
Hvordan evalueres?
- Optælling af konsulentbesøg hos klasselærerne i 1.-3. klasse
- Optælling af antallet af gennemførte undervisninger i 5. klasse
- Optælling af gennemførte forældremøder i 6. klasse
- Optælling af gennemførte dialogmøder i 8. klasse
- Optælling af forældre- og familierådgivninger.
Der evalueres en gang om året i januar måned i forbindelse med SSP-årsrapporten.
Unges brug af det offentlige rum
Målet er besluttet i Kredsrådet og Lokalrådet
Mål
- at sikre en kontakt til de unge, der fravælger de etablerede fritidstilbud og i stedet færdes i det offentlige rum. Kontakten skal sikre, at de ikke danner egne værdier og normer, der er uhensigtsmæssige i forhold til samfundet omkring dem og deres egen udvikling.
Unge, der ikke gennem deltagelse i etablerede fritidstilbud får støtte og vejledning af voksne, risikerer at skabe egne fællesskaber, der kan udvikle uhensigtsmæssig adfærd og normer.
Dette vil i nogle tilfælde kunne føre til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.
Fokus på dette område skal understøtte trygge og sunde opvækstvilkår for børn og unge.
Indsatser
Opsøgende gadearbejde, information om fritidstilbud og kontakt til forældre.
Hvordan evalueres?
De unges færden i det offentlige rum ”måles” i form af et overordnet indtryk hos SSP-konsulenterne på gadeplan samt hos politiets kørende beredskabspatrulje.
Tidsplan
Der evalueres en gang om året i januar måned i forbindelse med SSP-årsrapporten.
Synlighed
Mål
- At borgerne og samarbejdspartnere ved, hvad SSP står for, hvad SSP-konsulenterne kan bruges til, og hvordan de kan få fat i dem.
Indsatser
- tilstedeværelse på skoler
- tilstedeværelse ved forskellige begivenheder
- gadearbejde
- forældremøder
- pædagogiske rådsmøder
- aktiviteter
- ydelseskatalog
- presse
- hjemmeside
- undervisningskatalog
- mæglerbrochure.
Hvordan evalueres?
Beskrivelse af gennemførelsen af ovenstående indsatser.
Undersøgelse af SSP-konsulenternes tilgængelighed på skolerne
- Lever SSP-konsulenterne op til forventningerne blandt samarbejdspartnere?
- hvis ikke, hvordan kunne I så tænke jer, det skulle være?
Øvrige samarbejdspartenere. Oplever de at SSP-konsulenterne bliver brugt?
Tidsplan
Der evalueres en gang om året i januar måned i forbindelse med SSP-årsrapporten.
SSP-strukturen i Ringsted
Kredsråd (4 møder årligt)Opgave: Fastlægge strategi for det kriminalpræventive arbejde i politikredsen.
- Borgmestrene og politidirektøren i politikredsen.
Lokalråd (4 møder årligt)Opgave: Udarbejde plan for det kriminalitetsforebyggende arbejde i kommunen.
- 3 repræsentanter fra lokalpolitiet - 3 repræsentanter fra kommunen - Flere repræsentanter fra det øvrige lokalsamfund.
Koordinationsudvalg (4 møder årligt)Opgave: Udarbejde generelle, specifikke og individorienterede indsatser ud fra lokalrådets plan.
- Politiets leder af beredskabet
- Lokalpolitiets forebyggelsesmedarbejder
- 4 SSP-konsulenter
- Leder far i Børne-og familierådgivningen
- Lederen af Ungeenheden
- Lederen af Trinbrættet
- Repræsentant fra Kriminalforsorgen.
Statusmøder hver 2. uge. Opgave: Statusmøde med henblik på at synliggøre uhensigtsmæssig adfærd og lave en samlet koordinering af den forebyggende indsats.
- Politiets forebyggelsesmedarbejder
- SSP-konsulenterne
- Leder fra Børne- og familierådgivningen
- Medarbejder fra Ungeenheden
- Leder fra Skole- og familiehuset
- Ungdomsskolelederen.
Perspektivering
Ringsted Kommune bestræber sig på at arbejde ud fra Ungdomskommissionens anbefalinger om en tidlig, helhedsorienteret, sammenhængende og tværsektoriel indsats. Det forebyggende arbejde er opprioriteret i kommunen. De kommunalt ansatte medarbejdere arbejder på at reagere tidligt i forhold til børn og unge med bekymrende adfærd, således at forældre tidligt gøres bekendt med bekymringen og får hjælp til at udfylde forældrerollen over for barnet/den unge, så de kan hjælpe deres børn på rette vej.
Pr. 1. august 2012 starter en ny skolestruktur i Ringsted kommune, som bl.a. betyder at overbygningseleverne fra Dagmarskolen, Valdemarskolen og Sdr. Parkskolen samles på en udskolingsskole. Denne struktur skal SSP-konsulenterne også tilpasse sig. I løbet af foråret 2012 skal der derfor tages stilling til, hvordan SSP-konsulenterne fremover skal strukturere deres arbejde.
Februar 2012