Klubben i Vigersted

Ungdomsklubben er et aktivitets- og værested for alle kommunens unge.

Klubben åbner torsdag den 1. september

Mød op i Vigersted hallen.


Har du lyst til at bruge din fritid sammen med andre unge, er klubben måske et sted for dig !
Gang i den! Oplevelser og masser af aktiviteter – dem vi finder på fra gang til gang, dem der opstår spontant, når du selv får en god ide, og så de planlagte arrangementer: ture, events, fester, konkurrencer, kreative projekter, temaer og meget andet!

Nye mennesker – gamle venner, hygge, sjov, samvær, fester & ture sammen med andre klubber, afslapning, gode snakke, et spil billard, fede film, fodboldkamp på storskærm, games på playstation, musik, et sted at mødes – også med en flok supersøde og engagerede medarbejdere, som er gode til at lytte og give et klap på skulderen, spark bagi eller hvad man nu har brug for!

Indflydelse! Hvordan skal klubben se ud? Hvad vil DU gerne lave? Har du nogle gode ideer? Vi vil gerne lave en klub, som er de unges EGET sted, som man føler ansvar for og gider bruge energi på!

Klubben skal være et trygt og sikkert sted at komme, hvor respekt & tolerance er et MUST!! Vi taler og opfører os ordentligt overfor hinanden, viser hensyn og hjælper andre!

Åbningstider:

Tirsdag og torsdag kl. 18.30 - 21.00

Kontingent:

Årskort: kr. 50,-